Sadece LitRes`te okuyun

Kitap dosya olarak indirilemez ancak uygulamamız üzerinden veya online olarak web sitemizden okunabilir.

Kitabı oku: «Anno 7603», sayfa 6

Wessel Johan Herman

Yazı tipi:

Anden Scene

Julie

Jeg har saamen intet Brød i Lommen Madam.

Grete

Nei det veed jeg; men giør mig Regnskab for den Snak om Sølvskeen.

Julie (afsides.)

Himlen bevare mig fra Spandremmen. (høit) Disse Poeter fortalte mig, og bandte derpaa, at de havde hørt for en Vished, at de havde stiaalet en Sølvskee af et Kiøkken. Jeg haver, om jeg selv skal sige det, intet ont Gemyt, og det smerter mig overmaade at høre min Næste fordømmes efter blotte Byerygter, og jeg var bange for at Poeterne skulle besværge deres Bagvaskelse ved Bordet i Nærværelse af de Fremmede. Der har de den hele Sammenheng.

Grete

Nu forstaaer jeg dem. Deres hele Adfærd ved Bordet har jeg seet, den gav tilkiende at de var et skikkeligt Menneske og ingen Snyltegiest. Jeg troer dem paa deres Ord, men sig mig, hvor er de kommen i Lav med de Kieltringer, og hvor er de kommen til den Krands.

Julie

Poeterne har sat mig den paa.

Grete

For Himmelens Skyld kast den pokker i Vold, den er som et lidet Brændemerke paa Panden af dem, som bære den.

Julie

Jeg er lystig af min Natur, jeg hørte tale om disse Poeters Naragtigheder, og lod mig krone for at faae des større Anledning til Latter, der ligger Krandsen. (hun kaster den) Farvel Madam.

Grete

Farvel Jomfrue, eller hvem hun er, og skye slet Selskab.

(Julie gaaer.)

Tredie Scene

Grete. Jens

Grete

Nu maae jeg vække Mæcenas.

(hun giver hannem jammerlig Prygl med Spandremmen.)

Vogn op Patron.

Jens. (skrigende.)

Hvad pokker er paa færde?

Grete

Det er den fordømte dumme Kone, den Soe, som viser sig lidt stødt over, at hun ikke blev buden med til Giestebudet.

Jens

Au, au, au.

(han løber ud, Konen forfølger ham med Spandremmen paa hans Ryg, Dækket falder.)

Siette Act

Theatret forestiller en aaben Mark, som i anden Act.

Første Scene

Feen. Julie leer

Feen

Hold dog engang op at lee! Fortæl mig hvordan de fine Mandfolk gefalder dig, som du nu har seet. Hvem vilde du Leander skulle blive liig? En af Raadsherrerne eller en af Poeterne.

Julie

Himlen bevare mig fra at blive hans, naar han lignede en af disse Byttinger! Jeg er ellers bleven kronet til Poet, men har kastet min Krands og bleven Doctor Medicinæ. Ha, ha, ha, jeg kureerte et ført Mandfolk for Stik af en Syenaal. Ha, ha, ha, jeg har befundet at Mandfolkene her duer ikke uden til at lee af.

Feen

Nu kan du see hvordan Mandfolkene blive, naar de blive, jo længere i Tiden, jo mere opdragne til kiælne og pene Junkere.

Julie

Hvordan ville da Fruentimmernes Adfærd blive i det Tilfælde, at de bleve frie og martialske opdragne.

Feen

Du saae nys Mandfolkene udartede fra at være peene til at være under det qvindagtige, saaledes ville Fruentimmerne udarte fra at være frie og mandige, til at være mandige og brutale, men du maae selv see dem. Gaae derhen, hvor Teltet er, der findes en stoer Hob af dem, og din Leander midt imellem dem.

Julie

Skulde jeg troe Leander til sligt.

Feen

Gaae saa faaer du see? Jeg maae bort et Øieblik.

(Feen gaaer, Julie vil gaae til Leiren, men møder paa Veien Sergeant Gunild.)

Anden Scene

Julie. Sergeant Gunild

Gunild

Jeg møder dig ret beleiligt min Moer. Har du Lyst at tiene i Capitain Sophies Compagnie? Hun er den beste Capitain ved det hele Regiment, og hendes Soldatere har det prægtigste Leven i hele Armeen, der skal du faae en smuk Mundering Kamerat, i Steden for den hæslige Narredragt du bær, og Haandpenge til.

Julie

(slaaer op en stor Latter.)

Jeg trænger ikke til Haandpenge, min Dragt er ingen Narredragt, og jeg er Gud skee Lov ikke jer Kammerat.

Gunild

Spot ikke min Søster, du skal blive det med Magt, om du ikke vil med det gode.

Tredie Scene

Capitain Sophie. De Forrige

Capitain Sophie

Er det den Pige, hun talte om, Corporal?

Sergeant Gunild

Ja Frue Capitain, men hun vil ikke tage Tieneste med det gode.

Capitain Sophie

Stoer Sag. Saa lad hende tage den med det Onde. (til Julie) Vil du behandles som Spion eller Løsgienger. Een af Deelene maa du være. Er du Spion, skal du henges; er du Løsgienger skal du tage Tieneste, at vælge det sidste indseer du selv er det raadeligste.

Julie

Jeg vælger hverken det første eller sidste; thi jeg er hverken Spion eller Løsgienger.

Capitain Sophie

Raisoner ikke Tøs. Corporal! bring hende i Mundering.

(Corporalen tager Julie ved Armen og leder hende ud.)

Fierde Scene

Capitainen alene

De fiendtlige Soldater ligge kun to Mile herfra, de vente maaskee paa, vi skal angribe dem, men siden vores Terrein er fordeelagtig, saa vil vi nok oppebie deres Besøgelse.

Femte Scene

En Auditeur. Capitainen

Auditeuren

Frue Capitain! jeg troer Nagerne ere gaaet hiem igien; den udsendte saae dem ikke paa deres forrige Station.

Capitainen

Jeg skulde aldrig troe, at de lure sig bag paa os igiennem Skoven. Om saa er, skal de treffe os vaagne.

Auditeuren

Synes Capitainen det er værdt at holde nogen ordentlig Krigsret over det forløbne Mandfolk, som er kommen ind i Leiren for at søge sin Kiereste, som han siger.

Capitain Sophie

O! ikke, lad ham uden Omstændighed gaae i Fiddelen. (Auditeuren gaaer.)

Siette Scene

Capitainen. Sergeanten. Julie i Mundering

Capitainen

Nu Sergeant hvordan skikker sig vor nye Rekrut?

Sergeanten

Det vil nok blive bedre, hun græder som et Mandfolk.

Capitainen

Ei min Datter, det lader ilde at græde, som et stakkels Mandfolk, du giør dit Kiøn Vanære – men jeg haaber, at Exempler af saa mange kiekke Piger skal skabe Mod i dig.

Syvende Scene

En Tambour. De Forrige.

Tambouren

Capitainen har tidt taalt mine Indfald – nu har jeg et igien. – Den Omløber, som er dømt til at gaae i Fiddelen, syntes mig, behagede Capitainen – vil De ikke jeg maae føre ham hid, om Capitainen skulle have Lyst at kysse ham, førend han blev uærlig.

Capitain Sophie

Du har nu altid nogle forrykte Indfald. enfin Det er ret en vakker ung Karl – Lad os bringe ham ind.

(Tambouren gaaer.)

Ottende Scene

Capitainen (til Julie.)

Du græder endnu, mit Barn!

Gunild

Den Flæben forgaaer hende nok, Frue Capitain! men det værste er, at hun er, eller forstiller sig at være meget svag. Jeg gav hende et Gevær i Haanden, som hun lod falde.

Capitainen

Lad hende flittig excercere, saa faaer hun nok Kræfter.

Niende Scene

En Soldat med Leander i Lænker. De Forrige

Julie

Min Leander! hvad er dette?

Leander

Min Julie! hvordan seer de ud?

Capitain Sophie. (til Leander.)

Jeg maae dog kysse dig, min Dreng! førend du bliver uærlig.

Julie

(i det hun giver Capitainen et Ørefigen.)

Leander kan ikke blive uærlig, du Laptaske.

Capitainen. (til Gunild.)

Bring hende i Vagten, og lad holdes Stand-Ret over hende. (til Soldaten) Bring du Omløberen ind, for du maae være Vidne.

(De gaae.)

Tiende Scene

Capitainen alene

Det giør mig ondt, at Pigen skal skydes, men det er alt for farligt ikke at straffe saa grov en Forbrydelse mod Subordinationen.

Ellevte Scene

Gunild. Capitainen. Gunild bær sig rasende ad

Capitainen

Hvad skader hende, min kiære Gunild! hun seer jo ganske fortvivlet ud.

Gunild

Det har jeg desværre alt for stor Aarsag til. Den Estafette, Generalen sendte hen at udspionere Fiendens Tilstand, er kommen tilbage – jeg græder af Arrighed —

Capitainen

Var det ikke got, at han kom tilbage?

Gunild

Havde Officererne ikke været, havde Soldaterne længe siden hugget hende ihiel. Saa rasende ere de, og saa er jeg.

Capitainen

Har hun maaskee bragt den Efterretning, at Nagerne kommer anmarscherende med dobbelt Magt imod os.

Gunild

Nei, det er noget langt værre end det. Jeg er færdig at blive gal!

Capitainen

Det lader halveis saa. Men siig mig, hvor ere Nagerne?

Gunild

Frue Capitain! de er (hun tramper med Fødderne) de er – o! lad en anden sige dem det.

Capitainen

Nu er hun her, nu kan hun jo sige mig det. Hvor ere de?

Gunild

Det fordømte Pak er – —

Capitainen

Hvor?

Gunild

(med fortvivlet Brøl)

Væk.

Capitainen

Bliv ikke rasende! en brav Pige bør være kiæk men ikke afsindig. Den Trøst er dog tilbage, at mange tapre Piger ved denne Leilighed spare deres Blod.

Gunild

(tramper bister mod Capitainen.)

De vil ikke spare det.

Capitainen

Hun glemmer sig Gunild; men jeg vil sætte hendes Forvovenhed paa hendes Ivrigheds Regning.

Gunild

(forbaust gaaer nogle Skridt tilbage.)

Den Skam har aldrig hendt mig min Livstid, at vise mig formastelig mod min Capitain, den skal heller aldrig hende mig tiere.

(hun vil trække Kaarden, Capitainen hindrer hende.)

Capitainen

Hvor vil hun hen Pige? Det er jo tilgivet? Jeg har en Trøst at give hende, om hun er i den Forfatning, at hun kan tage mod den. Op med Hovedet, jeg vil see om der endnu boer Raserie i hendes Øine.

Gunild

(med nedslagne Øine løfter Hovedet op)

Maae jeg see paa Capitainen, saa skal det snart forsvinde.

Capitainen

Du kan frit see paa mig, min Pige! jeg er ikke Solen. (hun seer paa Capitainen) Jeg synes min Pige, at hun nu er i Stand til at høre paa mig. Siig mig, troer hun, at Nagerne ere feige Folk.

Gunild

Ja vist nok, feige som Mandfolk.

Capitainen

Saa maae hun ogsaa troe, at de havde flygtet, saa snart de havde seet, at vi nærmede os dem, og vi til ingen Nytte udholdet en besværlig Marchs.

Gunild

Men vi kunde hentet dem ind.

Capitainen

Vilde hun vel gaae i Krig mod Mandfolk.

Gunild

Nei, det var skiændigt.

Capitainen

Men synes hun ikke, det maatte være lige ærefuldt at vinde Seier over feige Fruentimmer, eller over det svage Kiøn. Nu tænker jeg, hun forstaaer mig.

Gunild

Ja, og jeg skammer mig over, at hverken jeg eller de andre har indseet dette før. Jeg vil betyde dem, hvordan Capitainen omvendte mig, og de skal alle blive omvendte.